Koncept
Sundhed
Manna Foods mål er, at vores plantebaserede produkter kan udgøre et lødigt bidrag til en sund og varieret dagskost og øge indtaget af kostfibre, protein og umættede fedtsyrer. Vores produktudvikling tager således udgangspunkt i De officielle Kostråd[1], de Nordiske Næringsstofsanbefalinger (NNR) [2], Den Nationale Kosthåndbog [3] , WHOs 12 ”skridt” mod en sund kost [4] og EAT-Lancet kommissionens referencekost [5].
Vores energiprocentfordeling viser, at man ved at nyde et af vores Veggie produkter får dækket en væsentlig del af et varieret og sundt hovedmåltid. Manna Foods produkter bidrager her med en god del af måltidets samlede energibehov, protein, umættede fedt, kulhydrater og godt halvdelen af de kostfibre, du skal indtage i et hovedmåltid for at holde din mave og tarmsystem sundt.
Kvalitet
Hos Manna Food tror vi på at smag, kvalitet, bæredygtighed og sundhed hænger uløseligt sammen. Derfor arbejder vi for at fremme menneskers sundhed og velvære gennem plantebaserede ”whole-food” produkter med en stor andel af økologiske, naturlige og uforarbejdede råvarer. Samtidig arbejder vi ud fra en filosofi om, at vores mad også skal være kulinarisk bæredygtig. Det skal derfor aldrig være et kompromis, et offer eller et fravalg at spise et af Manna Foods produkter – tværtimod.
Vi arbejder med gode råvarer i deres naturlige form, minimal tilberedning og en minimal brug af tilsætningsstoffer, E-numre og industrielt forarbejdede ingredienser. Vi bruger friske råvarer fra Danmark og Europa med undtagelse af få krydderier. Vi tror på at respekt for disse råvarer, kreativitet, godt køkkenhåndværk og en skarp smageske er grundlaget for et godt produkt. Og så mener vi, at tilgangen som vi benytter i vores frostproduktion, er med til at sikre, at vores kompromisløse tilgang til råvarer og kvalitet, kan leveres ud til jeres køkkener i en optimalt form. Med Manna Foods plantebaserede produkter, kan du aktivt bidrage til en reduktion af madens CO2-aftryk og nedbringe dit madspild, uden at gå på kompromis med hverken smag, kvalitet eller sundhed.
Bæredygtighed
Hos Manna Food mener vi, at fremtiden starter i dag – omkring spisebordet. Manna Foods målsætning er derfor at producere Plant-based food solutions for a sustainable future. Vi mener, at bæredygtig mad skal være velsmagende, plantebaseret, sundt og helst økologisk. Endeligt skal maden have et lavt CO2 aftryk og bidrage til at mindske madspildet rundt om i køkkenerne.
Vores produkter produceres med et minimalt madspild og indfryses lige efter produktionen. Denne tilgang giver produktet en lang holdbarhed, hvilket gør det nemt for køkkenerne at styre lagerbeholdningen og reducere deres madspild. Manna food arbejder endvidere for at fremme fødevarer med et lavt CO2-aftryk. Disse egenskaber mener vi ruster vores samarbejdspartnere til at servere bæredygtige måltider og nedbringe deres madspild. Manna Food arbejder så vidt muligt med sæsonerne og bruger, med undtagelse af få krydderier, kun råvarer fra Danmark og Europa. Vi stiller store krav til vores leverandører og samarbejdspartnere og har en no-fly policy.